Naturen

Naturen på Rye Nørskov

Med Himmelbjerget som nabo og omkranset af Gudenåen og dens mange søer ligger Rye Nørskov Gods. Disse flotte skovklædte bakker er selve hjertet af Det jyske Søhøjland.

Hvert år besøges området af tusindvis af naturelskende turister, der gående eller sejlende kommer for at opleve den enestående natur.

Offentligheden har adgang til veje og stier i overensstemmelse med naturbeskyttelsesloven. Ifølge en landsdækkende undersøgelse besøges Danmarks skove af publikum i over 500.000 timer hvert år.

Ved ansøgning om arrangementer i skovene på Rye Nørskov bedes skriftlig henvendelse rettet til Rye Nørskov Godskontor.

Læs mere om naturen og aktiviteter i og omkring Ry på Ry Turistbureaus hjemmeside www.visitry.com