Ry Mølle

Ry Mølle

Ry Mølles etablering skal sandsynligvis ses i sammenhæng med klostrene ved Gudenåen og de rettigheder munkene havde over vandvejene. De første skriftlige vidnesbyrd om møllen optræder i 1500-tallet.
Ca. 2 km syd for Ry Mølle er der fundet rester af et dæmnings- og broanlæg. Dette overgangssted blev oversvømmet ved etablering af opstemningen ved Ry Mølle. Ved Ry Mølle danner Gudenåen skel mellem Rye sogn mod vest og det gamle Siim ejerlav mod øst. Ved reformationen i 1536 overtog kongen klostergodset. I klostrets jordebog fra midten af 1500-tallet nævnes Siimgårds Mølle, hvilket tyder på, at møllen i klosterperioden lå på den østre side af Gudenåen i ejerlavet Siim.

Navnet Ry Mølle optræder første gang i 1578, hvor det også nævnes, at kongen tager ålekisterne i brug. Siden optræder mange skriftlige efterretninger om Ry Mølle, ålekisterne og broerne. Efterretningerne handler især om pligten for egnens bønder til at anvende møllen, møllerens pligt til at istandsætte broerne, og møllerens rettigheder til fiskeriet i de tilstødende søer og ålekister.

I 1718 inddrages Ry Mølle under Det Skanderborgske Rytterdistrikt. Ved rytterauktionen i 1767 afhændes kronens gods i Det Skanderborgske Rytterdistrikt til private opkøbere. Det fremgår af domsafsigelsen i 1773, at rettigheden til fiskeriet fulgte afhændelsen af Ry Mølle, „da ålefangsten fra Arilds tid har tilhørt møllen for istandsættelse af broerne“.

I 1881 nedlægges melmøllen, og der indrettes træsliberi, hvor der blev fremstillet råvarer til papirproduktion. Møllens vandkraft har fra 1915 også været benyttet til elproduktion. I 1917 dannes aktieselskabet Ry Mølles Fabrikker med det formål at forpagte og drive det under Ry Mølle hørende landbrug, ålefiskeri, andet fiskeri, træskofabrikation og elektricitetsværk samt anlæg af savværk og imprægneringsanstalt på mølletoften på Siimsiden af Gudenåen.

I 1933 nedlægges træsliberiet og Webmore Herre Konfektion indrettes i den gamle mølle, som siden 1936 og frem til oktober 1994 har været drevet som konfektionsfabrik. Resten af områdets bygninger, herunder Ry Mølles hovedbygning samt den gamle hovedbygning blev indrettet til boliger i 1997.

Elværket på Ry mølle

Elværket på Ry Mølle producerer stadig, hvad der svarer til årsforbruget for ca. 120 husstande.Vand- og kornmøllen blev i 1881 afløst af 2 turbiner, der producerede elektricitet.På Ry Mølle blev der samme år indrettet træsliberi, hvis produkter anvendtes til papirfabrikation.I 1917 skete en omlægning, hvor man nedlagde de to lokale elværker i Rye og Ry Stationsby og lod så Ry Mølle forsyne byerne.

Produktionen var i 1931 på 166.263 kWh og i 1945 var den steget jævnt til 321.270 kWh.Først i 1950'erne ville Rye og Ry Station løses fra kontrakten om levering af el, og Faber skaffede en anden aftager (nu Galten Elværk) til de ca. 600.000 kWh pr. år, som vandkraften på det tidspunkt var oppe at yde.

Åleværket på Ry Mølle

Som følge af et gammelt fæstebrev af 6.april 1752 tilhører fiskeriet i Gudenåen og søerne mellem Ry og Mossø stadig ejeren af Ry Mølle.

Landets eneste intakte kongeligt (kgl.) privilegerede åleværk findes på Ry Mølle i den røde træbygning ved broen over Gudenåen, hvor ålekisten i århundrede har fanget de udtrækkende ål.

Kongen tager i 1578 ålekisterne i brug. Siden optræder mange skriftlige efterretninger om Ry Mølle, ålekisterne og broerne. Efterretningerne handler især om pligten for egnens bønder til at anvende møllen, møllerens pligt til at istandsætte broerne, og møllerens rettigheder til fiskeriet i de tilstødende søer og ålekister.

I 1829 indrettede Ry Mølles ejer et nyt åleværk.



Fejl 404 - Siden blev ikke fundet - Wannafind.dk