Godset

[rev_slider godset]

Godset

Tæt ved Jyllands centrum ligger godset Rye Nørskov, hvis ca. 1330 ha. kuperede skovterræn dækker det meste af trekanten Himmelbjerget – Ry – Gl. Rye.

Godset blev som mange andre jyske skovejendomme samlet og opbygget i slutningen af 1800-tallet, hvor man så en god gerning i at omdanne Jyllands kratbevoksede hedebakker til produktivt skovland.

Godset har siden 1931 været ejet af samme familie. Ejnar Faber købte godset ved en tvangsauktion.Han ernærede sig primært ved tekstilfabrikation, men var dybt engageret i skovbrug. I dag bor familien Busck på godset, 4. generation efter Faber.

Der drives traditionelt skovbrug, men dyrkes også pyntegrønt og juletræer. Derudover har man naturforvaltning samt udlejning af ejendomme.